#AllForClimate går i luften den 11. oktober! Kom og...

NYT OM KAMPAGNEN

Lancering af julekampagnen "En klimavenlig fremtid: Ønsk dig en samtale om klimaet" (1. dec)

Vi lancerer også julekampagnen En klimavenlig fremtid, som hjælper dig til at ønske dig og starte en samtale om klimaet til jul.

All For Climate: Klimavenlig juleshopping postkort bagside
All For climate: Klimavenlig fremtid postkort forside

Lancering af plakaterne "Borgernes rolle" og "Klimavenlig juleshopping" på Black Friday

På Black Friday – den 26. november 2021 – står vi foran Illum i København fra kl. 17 med to nye plakater #AllForClimate: Borgernes rolle og #AllForClimate: klimavenlig juleshopping.

Plakaten "Seks grader" i DR Deadline (26. oktober)

Plakaten “Seks grader” blev vist frem på landsdækkende tv i DR Deadline den 26. oktober (minuttal 06:00) som led i et interview om den nye Emissions Gap Report 2021 fra UNEP.

#AllForClimate plakaten "Seks grader" i DR deadline den 26. oktober 2021

Kampagnens ambassadører i BT Aalborg (12 oktober)

Kampagnens #AllForClimate ambassadører i Aalborg – 68-årige klimaaktivitster Ulla Bryanne og Anna Dorthe Bertelsen – leverede plakaterne “Mediernes rolle” og “Seks grader” til alle mediehuse i Aalborg bl.a. til BT Aalborg, hvor de blev interviewet

Ambassadører i Århus deler "Mediernes rolle" (12. okt.)

Tre ambassadører fra Den Grønne Studenter bevægelse – Amanda Büchert, Maja Kofoed og Signe Fløe – har distribueret plakaterne til flere mediehuse i Århus tirsdag og onsdag den 12-13. oktober 2021 bl.a. foran Århus Stifttidende.

Lancering af anbefalinger til medierne (11. oktober)

Den 11. oktober lancerede vi i Danmark kampagneplakaten Mediernes rolle med de syv anbefalinger til medierne. Lanceringen blev markeret med morgen-events foran mediehuse i København, Århus og Aalborg. Her stod aktivister mellem 8 og 9 om morgenen og hilste de medieansatte godmorgen og uddelte plakater med medie-anbefalingerne til medarbejdere der mødte på arbejde.

Rigtig mange medarbejdere tog imod plakaterne, og i alt blev der i dagene 11.-15. oktober uddelt over 1000 plakater til medieansatte i de største mediehuse i Danmark. Mellem 12% og 25% af alle ansatte tog imod plakaterne.

Fondsbevilling fra KR Foundation (6. oktober)

Den 6. oktober 2021 fik vi den glædelige besked, at kampagnen #AllForClimate har fået en bevilling på 225.000 kr. fra KR Foundation under projektet “70by30 Denmark”. Pengene skal bruges til at udvikle og implementere en strategi for udbredelse af kampagnen i Danmark.

Vi er i øjeblikket i gang med at finde et bureau, der kan hjælpe os med denne opgave – og derefter vil vi samarbejde med bureauet om at udvikle og eksekvere strategien.

KF Foundation

Ny plakat: "#AllForClimate: Seks grader" (3. oktober)

Vi har en plan om at udvikle et lille antal plakater med tværgående budskaber, som understøtter plakaterne med anbefalinger til specifikke målgrupper.

Den første blev offentliggjort samtidig med anbefalingerne til medierne. Det er en plakat, som formidler hvilken fremtid vi står over for, hvis vi ikke handler tilstrækkeligt resolut på klimakrisen. Plakaten har titlen “Seks grader” og baserer sig på bogen “Our Final Warning: Six Degrees of Climate Emergency” af Mark Lynas.

Ideen med plakaten er ikke at skræmme, men at tegne et klart billede af, hvad der er på spil, og derved udvide forståelsen af klimakrisens alvor og opbygge forandringsparathed.

Den næste plakat vil have fokus på alt det gode der kan komme ud af forandringen til et bæredygtigt samfund – så der også er noget at drømme om.

Plakaten "Mediernes rolle" er klar til offentliggørelse

Plakaten “#AllForClimate: Mediernes rolle” med syv anbefalinger til medierne for hvordan de kan bidrage til en hurtig og socialt retfærdig omstilling til et CO2-neutralt samfund er nu klar og kan ses og downloades her.