BORGERNES ROLLE

Kampagnen #AllForClimate opfordrer alle borgere til at følge 7 konkrete anbefalinger, så den grønne omstilling kan lykkes.

Nedenfor kan du læse og dele anbefalingerne samt hente kampagnematerialet på flere sprog.

#AllForClimate: Borgernes rolle

Vi står i en klimanødsituation som udgør en eksistentiel trussel for menneskeheden. Krisen “kræver hurtige, vidtrækkende og hidtil usete omstillinger i alle dele af samfundet,” siger FN’s Klimapanel. Hvis vi vil sikre gode levevilkår for alle inden for planetens grænser, skal vi redefinere det gode liv og skabe en økonomi som ikke er afhængig af vækst.
Vi har ventet alt for længe på at andre skulle løse krisen. Men alle aktører i samfundet har vigtige roller at spille i den omstilling vi skal igennem. Vi må alle sammen – individer og organisationer – indse at vi er en del af problemet og handle modigt nu for at blive en del af løsningen. Det er kernen i kampagnen #AllForClimate.

Som borgere har vi både ret og pligt til at bidrage til at forme det samfund vi ønsker. Det gælder også når vi skal bremse klimakrisen og skabe et bæredygtigt samfund. Vi opfordrer alle borgere til at følge syv anbefalinger for at bidrage til en hurtig og socialt retfærdig omstilling til et CO2-neutralt samfund.

1. TAG KLIMANØDSITUATIONEN ALVORLIGT

Indse at vi befinder os i en klimanødsituation nu. Sæt dig ind i dens årsager og konsekvenser. Erkend behovet for en hurtig og radikal samfundsforandring som kræver din aktive deltagelse. Vent ikke på at andre handler. Beslut dig for at løfte din del af ansvaret og prioritér opgaven over alt andet.

2. FÅ DIT KLIMAAFTRYK NED UNDER 2 TON PER ÅR

Brug en CO2-beregner og mål dit klimaaftryk. Spis lokal plantebaseret mad fra sæsonen og undgå madspild. Brug cykel, kollektiv transport, samkørsel eller delebil. Drop fly, krydstogtskib og egen bil. Køb kun ting du virkelig har brug for. Lån, del, køb brugt, reparér eller undvær. Bo på færre kvadratmeter. Minimer dit energiforbrug og køb klimavenlig energi.

3. UDVIKL DIG SOM MENNESKE

Brug mere tid på nærvær og omsorg for dig selv og andre. Bliv en endnu bedre ven, kollega, kæreste, forælder eller barn. Dyrk din have, opdag et kunstnerisk talent eller find glæden ved at læse. Gå på opdagelse i natur og kultur tæt på hvor du bor. Forbliv nysgerrig. Sæt tempoet ned.

4. OPBYG NYE FÆLLES IDEALER OG VISIONER

Vær med til finde nye bud på hvordan vores økonomi, infrastruktur og institutioner kan indrettes til gavn for fællesskabet og naturen. Definer din succes ved hvad du gør for dine nærmeste, dit lokalsamfund og planetens balance, frem for ved din materielle rigdom.

5. BRUG DIN INDFLYDELSE

Stem altid på det mest klimavenlige parti. Vælg de mest klimaansvarlige medier, butikker, banker osv. Lad dem du fravælger vide hvorfor du dropper dem. Sørg for at din pensionsopsparing og anden formue investeres i grøn omstilling. Arbejd for klimavenlige initiativer i alle de fællesskaber du indgår i, fx på din arbejdsplads, dine børns skole og i sportsklubben.

6. ENGAGÉR DIG I KLIMAREVOLUTIONEN

Find sammen med andre om at presse politikere og alle andre samfundsaktører til at tage opgaven på sig. Bland dig i den offentlige debat. Deltag i demonstrationer, anlæg retssager og brug civil ulydighed om nødvendigt. Vær kreativ og find nye måder at påvirke beslutningstagerne.

7. SKAB EN NY FORTÆLLING

Inspirér din familie, venner og bekendte til et klimavenligt liv. Tal om klimanødsituationen, vores fælles ansvar og om hvordan vi som borgere skal bidrage til den nødvendige forandring. Start den livsnødvendige samtale om hvordan det gode bæredygtige liv og samfund kan se ud.

1

TAG KLIMANØDSITUATIONEN ALVORLIGT

Indse at vi befinder os i en klimanødsituation nu. Sæt dig ind i dens årsager og konsekvenser. Erkend behovet for en hurtig og radikal samfundsforandring som kræver din aktive deltagelse. Vent ikke på at andre handler. Beslut dig for at løfte din del af ansvaret og prioritér opgaven over alt andet.

2

FÅ DIT KLIMAAFTRYK NED UNDER 2 TON PER ÅR

Brug en CO2-beregner og mål dit klimaaftryk. Spis lokal plantebaseret mad fra sæsonen og undgå madspild. Brug cykel, kollektiv transport, samkørsel eller delebil. Drop fly, krydstogtskib og egen bil. Køb kun ting du virkelig har brug for. Lån, del, køb brugt, reparér eller undvær. Bo på færre kvadratmeter. Minimer dit energiforbrug og køb klimavenlig energi.

3

UDVIKL DIG SOM MENNESKE

Brug mere tid på nærvær og omsorg for dig selv og andre. Bliv en endnu bedre ven, kollega, kæreste, forælder eller barn. Dyrk din have, opdag et kunstnerisk talent eller find glæden ved at læse. Gå på opdagelse i natur og kultur tæt på hvor du bor. Forbliv nysgerrig. Sæt tempoet ned.

4

OPBYG NYE FÆLLES IDEALER OG VISIONER

Vær med til finde nye bud på hvordan vores økonomi, infrastruktur og institutioner kan indrettes til gavn for fællesskabet og naturen. Definer din succes ved hvad du gør for dine nærmeste, dit lokalsamfund og planetens balance, frem for ved din materielle rigdom.

5

BRUG DIN INDFLYDELSE

Stem altid på det mest klimavenlige parti. Vælg de mest klimaansvarlige medier, butikker, banker osv. Lad dem du fravælger vide hvorfor du dropper dem. Sørg for at din pensionsopsparing og anden formue investeres i grøn omstilling. Arbejd for klimavenlige initiativer i alle de fællesskaber du indgår i, fx på din arbejdsplads, dine børns skole og i sportsklubben.

6

ENGAGÉR DIG I KLIMAREVOLUTIONEN

Find sammen med andre om at presse politikere og alle andre samfundsaktører til at tage opgaven på sig. Bland dig i den offentlige debat. Deltag i demonstrationer, anlæg retssager og brug civil ulydighed om nødvendigt. Vær kreativ og find nye måder at påvirke beslutningstagerne.

7

SKAB EN NY FORTÆLLING

Inspirér din familie, venner og bekendte til et klimavenligt liv. Tal om klimanødsituationen, vores fælles ansvar og om hvordan vi som borgere skal bidrage til den nødvendige forandring. Start den livsnødvendige samtale om hvordan det gode bæredygtige liv og samfund kan se ud.

Brug hashtags og del videoer/opslag

#ClimateForAll

#AllForClimate